TSG Nordic A/S styrker el-forretningen med endnu et opkøb

Opkøbet er det tredje i rækken af investeringer, der underbygger TSGs position som én af Europas førende leverandører af elinstallationer, herunder ladeløsninger til eldrevne køretøjer.

Vi er glade for at kunne annoncere, at vi har opkøbt A. Winther El-Installation ApS, for at understøtte den stadig stigende efterspørgsel på installation og service af ladestandere.
“Med opkøbet har vi taget endnu et skridt på vejen mod vores mål om at blive én af de førende leverandører og installatører af ladeløsninger i Norden, og vi er stolte af at kunne hjælpe flere virksomheder mod deres mål om ansvarlig og bæredygtig mobilitet” fortæller Susanne Svarre, CEO i TSG Nordic.
Foruden en stærkere tilstedeværelse vest for Storebælt tilfører opkøbet yderligere ressourcer, så TSG kan fortsætte med at levere og servicere ladeløsninger med samme høje kvalitet, som TSG er kendt for.

Fælles fokus på kvalitet og fremragende kundeservice

A. Winther El-Installation har en stærk position og en tradition for fremragende service, høj kvalitet og godt håndværk. ”På baggrund af vores fælles værdisæt og ambitioner, er det her det perfekte match” fortæller den tidligere ejer, Anders Winther, der indgår som chef for TSG i Billund.
Tilføjelsen af A. Winther El-Installation er det tredje i rækken, og et udtryk for TSGs investering i, og udbygning af, en landsdækkende el-forretning, som er første led i virksomhedens vækststrategi.

”Med dette trin i vores vækststrategi er vi sikre på, at vi fortsat er i stand til at levere de bedste løsninger og den bedste service til virksomheder i hele landet. Herfra er vi klar til næste trin, hvor vi fortsætter væksten på tværs af de nordiske lande. Jeg glæder mig til at løfte sløret for vores forestående internationale udvidelse,” afslører Susanne Svarre.
Ved siden af TSGs ladeløsninger kan virksomheden levere et bredt udvalg af produkter og services uanset energitype. Det betyder, at TSG kan levere løsninger til traditionelle brændstoffer, el, brint, LBG/LNG og CBG/CNG.

”Investeringerne gør, at vi kan tilbyde nordiske aktører et langt bredere udvalg af løsninger, der kan tilpasses og sammensættes nøjagtigt efter behov” slutter Susanne.

A. Winther El-Installation ApS indgår som en del af den landsdækkende elektrikervirksomhed TSG EL, der, ligesom TSG Nordic, er ejet af TSG koncernen. Med tilføjelsen af A. Winther El-Installation viser TSG endnu engang, at der arbejdes målrettet på at styrke den kritiske infrastruktur, der er afgørende for at understøtte en ansvarlig og bæredygtig transportsektor.
Hos TSG ser vi frem til at byde vores nye kollegaer velkommen i TSG Nordic, og vi glæder os til at fortsætte virksomhedens tradition for godt håndværk og fremragende service.

Om TSG

TSG Nordic A/S er en del af TSG Gruppen, der er internationalt aktiv i 30 lande og i dag har mere end 4.700 ansatte.
TSG Nordic A/S varetager salg og service i Norden, enten selv, som i Danmark, Færøerne og Island, og gennem datterselskaber og partnere i Sverige, Finland og Norge.
TSG er verdens førende leverandør af udstyr og services til servicestationer og olieselskaber i Europa og Afrika. Vi tilbyder vores kunder komplette løsninger, der strækker sig fra brændstofstandere, betalingsterminaler, media-tilbehør, niveaumåleudstyr, komplette AdBlue løsninger, ladeløsninger, samt alle slags løsninger til distribution af gas.

You are using an outdated browser . Please upgrade your browser to improve your experience.

To upgrade your browser we refer you to:

browsehappy.com Close